Hvad betyder Diskant?

Diskant refererer til den højeste frekvensdel af lyden, som typisk opfattes som skarp eller lys. I musik refererer diskant til de højere toner i en melodi eller et akkompagnement. Diskantområdet ligger normalt mellem 2.000 og 20.000 Hz og kan variere afhængigt af lydkilden.

Eksempler på brug

• Den høje diskant i musikken skaber en lys og sprød lyd.
• Han spillede solo på sin guitar og ramte diskanten med præcision.
• I et godt stereoanlæg kan man høre både bassen og diskanten klart.
• Sopransangerindens stemme nåede ubesværet de højeste diskanttoner.
• Det er vigtigt at justere diskanten på forstærkeren for den rette lyd.
• Violinens diskanttoner skar igennem den stille sal.
• Et godt musikanlæg skal have en balanceret lyd mellem bas og diskant.
• Koristernes stemmer flettede sig sammen i en smuk diskant harmoni.
• Den skinnende diskant på klaveret fyldte rummet med musik.
• Højttalerne blev indstillet, så diskanten ikke blev for skarp.
• Dirigenten bad om mere fylde i diskanten fra orkestret.
• Kantorens stemme steg op i en kraftfuld diskant under gudstjenesten.
• Disse hovedtelefoner har en velafbalanceret diskant og bas.
• Diskanten i sangen var så perfekt, at det gav gåsehud hos lytterne.
• Den erfarne lydtekniker justerede diskanten i mikrofonoptagelsen.

Synonymer

• Spidse toner
• Højfrekvent lyd
• Overtoner
• Den høje ende

Antonymer

• Bas
• Lavt
• Grav
• Bunden
• Dybt

Etymologi

Ordet diskant stammer fra det italienske ord discanto, som betyder oversang eller overstemme. I musik refererer diskant typisk til den højeste vokal- eller instrumentstemme i en komposition. Diskantstemmen ligger normalt over alt og tenorstemmerne.

id • rem • katharsis • helgen • trold • procent • nirvana • tage en for holdet • diatese • territorie •