Hvad betyder Klinke?

Ordet klinke refererer til en mekanisk indretning, ofte lavet af metal eller plastik, som bruges til at holde døre, vinduer eller skabe lukkede. Klinken kan være drejelig eller skubbes på plads for at låse genstanden. I daglig tale bruges ordet også nogle gange i overført betydning, f.eks. når man siger, at man klinker en aftale – altså lukker en aftale fast.

Eksempler på brug

Klinke på døren var slidt og trængte til udskiftning.
Han trådte på en løs klinke og snublede.
Klinkebeslaget var rustet og skulle skiftes ud.
De polerede de gamle klinkegulve for at give dem nyt liv.
Min far lærte mig at reparere en løs klinke på et tidligt tidspunkt.
Vi købte nye klinker til badeværelset for at give det et friskt look.
Klinkerne på terrassen var smukt arrangeret i et mønster.
Jeg kunne høre lyden af klinkerne, der ramte hinanden, da jeg åbnede døren.
Hun studerede mønstrene på de antikke klinker på gulvet.
Klinkerne på bordpladen var glinsende rene efter rengøring.
Min bedstemor elskede sit gamle klinkegulv og passede nøje på det.
De valgte keramiske klinker til køkkenet for deres holdbarhed og æstetik.
Klinkerne på facaden af huset var flot udført i en kontrastfarve.
Jeg fandt en løs klinke i gangen og satte den hurtigt på plads.
De malede klose og klinker i samme farvetone for at skabe en harmonisk effekt.

Synonymer

Flise
Feje
Rør
Plade

Antonymer

Åbne – Lukke
Inde – Ude
Op – Ned
Frem – Tilbage
Over – Under

Etymologi

Ordet klinke stammer fra gammeldansk klint, som betyder klippe eller sten. Ordet refererer oprindeligt til en form for stenkile, der blev brugt til at låse døre eller vinduer. I dag bruges ordet klinke primært om en håndtag, der bruges til at åbne og lukke døre.

kold • foretrukne • dirigent • radikal • etnologi • retorik • klaviatur • referendum •