Hvad betyder Lien?

Et lien refererer til en ret for en kreditor til at tilbageholde en ejendom eller aktiver, indtil en gæld er blevet betalt eller en forpligtelse er blevet opfyldt. Det kan eksempelvis være en pant i et hus som sikkerhed for et lån.

Eksempler på brug

• Jeg finder det svært at tro på, at han er sådan en løgnagtig person.
• Hun fortalte mig en lille hvid løgn for at beskytte min følelser.
• Det er vigtigt at være ærlig og ikke ty til løgne.
• At lyve kan skade tilliden i et forhold.
• Løgnen blev afsløret, da sandheden kom frem.
• Det er bedre at være ærlig end at sprede løgne.
• Nogle gange er det fristende at lyve for at undgå konsekvenserne.
• Det er ikke altid let at skelne mellem sandhed og løgn.
• Vi skal lære at stå ved vores handlinger i stedet for at ty til løgne.
• Han forsøgte at skjule sandheden bag en løgn.
• Vi skal bekæmpe løgnagtighed med ærlighed og åbenhed.
• At lyve skaber kun mere komplikationer i længden.
• Når man først begynder at lyve, er det svært at stoppe.
• Løgnen spredte sig som en steppebrand og ødelagde alt på sin vej.
• Løgnen blev afsløret, og han måtte stå til ansvar for sine handlinger.

Synonymer

• Undfange
• Arrest
• Ejendomsforbehold
• Gerningssted

Antonymer

• Hensynsløs
• Ærlig
• Uærlig
• Afslappet
• Anspændt

Etymologi

Ordet lien stammer fra det franske ord lien, som betyder rettighed til at tilbageholde eller kræve ejendom som sikkerhed for gæld eller forpligtelse. Lien refererer altså til en juridisk ret til at holde fast i eller kræve ejendom indtil en gæld er betalt eller en forpligtelse er opfyldt.

vel,3 • gangetegn • forbedring • -dom • fjederham • dansk- • afs. • bigot • fremvisning • gennemtvinge •