Hvad betyder Pif?

Ordet pif bruges ofte i daglig tale som en lyd- eller beklædningsgenstand. Det kan for eksempel referere til en fløjte, en lettere lyd eller en lille lomme, der bruges til at opbevare småting. Pif kan også være et udtryk for overraskelse eller begejstring.

Eksempler på brug

• Piften på kaffen var uimodståelig.
• Jeg kunne høre piften fra te-kedlen.
• Hunden gav et lille pif, da den hørte en lyd.
• Læreren piftede for at få elevernes opmærksomhed.
• Pift af glæde lød fra børnenes værelse.
• Brødet blev bagt med en lækker pif af kardemomme.
• Piftene fra den elektriske bil var næsten lydløse.
• Den gamle pladeafspiller havde en karakteristisk pif-lyd.
• Piften fra fløjten fik alle til at stoppe op og lytte.
• Lugten af frisklavet piftede brød fyldte bageriet.
• Piften af en alarm fik folk til at handle hurtigt.
• Det lille barn piftede fornøjet, da det legede med ballonen.
• Træneren gav et skarpt pif i fløjten for at markere starten på kampen.
• Hunden fik en godbid for at have reageret på piften.
• Piftene fra de gamle damplokomotiver kunne høres langt væk.

Synonymer

• pejf
• trut
• fjut
• sus
• svup

Antonymer

• Stille
• Sagtelig
• Rolig
• Lydløs
• Lam

Etymologi

Ordet pif stammer fra svensk piff, som muligvis er en lån fra fransk og betyder livlig eller kraftfuld. I moderne dansk bruges ordet pif ofte til at beskrive en opfriskende eller opløftende effekt, f.eks. når man siger at noget giver pif i tilværelsen.

lempelig • aud-bidrag • plagiere • universelt • argumentation • kommunikation • krydsfelt • facetter • hurtig • forretning •