Hvad betyder Triumf?

Triumf betyder en stor sejr eller succes, især over en modstander eller udfordring. Det henviser til at opnå en imponerende og betydningsfuld sejr.

Eksempler på brug

• Det var en stor triumf for holdet at vinde mesterskabet.
• Hans indsats blev mødt med jubel og triumf.
• Træneren ledte holdet til en historisk triumf.
• Det var en triumferende sejr for det danske hold.
• Publikum jublede ved holdets triumf.
• Triumfen var et resultat af hårdt arbejde og dedikation.
• Det var en personlig triumf for at overvinde hindringerne.
• Hun følte en stor triumf efter at have fuldført maratonløbet.
• Triumfen blev fejret med en stor fest og fyrværkeri.
• Holdet blev hyldet for deres triumf på banen.
• Det var et øjeblik af fuldstændig triumf og lykke.
• Hun opnåede en stor triumf i sit professionelle liv.
• Triumfen var et bevis på teamets styrke og samarbejde.
• Hans optræden på scenen var en sand triumf.
• Triumfen blev markeret med et mindesmærke til ære for holdet.

Synonymer

• Sejr
• Triumf
• Sejrsgang
• Sejrherre
• Triumferende
• Sejrsstolt

Antonymer

• Nederlag
• Fiasko
• Tab
• Undergang
• Mislykkedes

Etymologi

Ordet triumf stammer fra det latinske ord triumphus, som igen kan spores tilbage til det gammelgræske ord thriambos. Betydningen af ordet triumf har altid været knyttet til en stor og strålende sejr eller en imponerende bedrift. Det refererer ofte til en højtidelig fejring af en sejr eller en succesfuld gennemførelse af noget.

multilateral • disposition • kostbar • amoralsk • -tegn • steril • enerverende • frie •